name

Thyregod

"Vi deltager med det formål at styrke Thyregods position som en international anerkendt leverandør til landbruget og maskinstationer"

Jens Chr. Hundahl, direktør


Thyregod A/S er en traditionsrig virksomhed, som blev grundlagt tilbage i 1918 af  H.A. Norlyk. Thyregod A/S har i alle årene produceret og serviceret primært landbruget med maskiner og har gennem årene udviklet sig til en stærk medspiller på markedet. Gennem årene er der kommet flere grene under Thyregod i form af opkøbet af Tim maskinfabrik i 2000 og Kimadan A/S i 2006. Thyregod A/S har således i dag kunder over hele verden, fabrikken består af 22.000 m2 under tag og er i dag i besiddelse af et moderne produktionsapparat. En engageret medarbejderstab har i mange år været og er fortsat et af de vigtigste nøgleord for den fortsatte succes. Thyregod A/S står i dag på primært tre ben inden for landbrugsudstyr. Radrensning af forskellige typer afgrøder, stenudstyr med opsamling og frakørsel fra mark og til sidst transport i form af vogne til alt fra grus til korn.